Var hos veninden Tina og drikke kaffe.. Klokken 00:30 er det tid at køre hjemover.
På dette tidspunkt har vores fantastiske ø slukket gadelyset, for de kan ikke få pengene til at slå til(og det lykkes dem nok aldrig). Jeg har diode-cykellygter på hvilke er fine for biler og andre at se, men de lyser ikke vejen op.
Jeg er kommet et stykke forbi posthuset, da jeg ser der kommer en gruppe unge gående imod mig. Jeg kan lige ane de er der i mørket. Jeg cykler alm. tempo, og kan se de trækker lidt til siden nogle udaf og nogle op på fortovet. Men de levner ikke meget plads.
Jeg er ligeglad og fortsætter langs kantstenen hvor en cykellist hører hjemme.
I det jeg passerer dem, tager den ene unge mand fat i min cykel og river mig af cyklen så jeg ryger hen af asfalten. Jeg bliver lidt chokeret, men egentlig ikke skræmt.
Rejser mig op stirrer på ham og siger stille og roligt med dyb stemme.. Hvad bip bip bip laver du mand.
Han kigger på mig, og havde nok ikke regnet med at jeg var en del størrer en dem.
tror de var 8 stykker. Han begynder at gå baglængs med det samme, mens han siger... han cyklede lige mod mig mand. Jeg står stadig og stirrer på ham.
De andre begynder også at gå, jeg står stadig og stirrer.
Og her er det overskriften kommer ind. Hvor er han heldig at jeg ikke er voldelig andlagt, og ikke gider ballade med retsager.
For hvor kunne jeg have tværet ham som ingenting!!
krøllet ham sammen og putter ham i hans forældres postkasse.
Så få jer dog et liv mand!!! Neeej i er ikke seje fordi i spiller seje på gaden og går rundt og råber højt!!! fat det nu. I er til grin!! Nogle rigtige tabere. Samfunds-affald!! forstå det nu!
Så er der bare tilbage at levere cyklen til mekanikeren, og få gearvælgeren rettet op igen.
Gad vide om det er de samme der for nogle uger siden hamrede vildt på mit vindu om natten, og løb da jeg kom ud???
Ps: Jeg slog mig ikke, og der skete ikke noget med tøjet ;)
